Fremgangsmetode:
Til denne portion brugte vi:
500 g mel
1 fingerspidsfuld gær
1 tsk salt
2 glas vand
forskellige frø til drysning
- opløs gæren i en smule vand i en skål (jeg bruger altid margretheskåle med låg, for så hæver det så fint)
- tilsæt al melet samt salt
- tilsæt vand (det er lidt at prøve sig frem, hvor meget vand man skal bruge)
- bland dejen med en kniv - vi gør det at vi næsten skærer os igennem massen, så det lige bliver blandet, men heller ikke mere
- sæt låg på/folie på skålen og lad det hæve natten over ved stuetemperatur eller i køleskab
- Næste morgen/ 10-12 timer senere hælder man forsigtigt dejen ud på et bord drysset med mel. Det handler om at røre så lidt som muligt ved dejen. Herfra former man det til boller, brød, flytes eller andet - men ved så lidt berøring som muligt, og absolut ingen æltning!
- Hvis man vil have kerner/frø på pensler man med lidt vand og drysser det over
- udmiddelbart efter sættes brødet i en 250 grader varm ovn på en stenplade. Vi bruger en pizza spatel til at overføre brødet til stenpladen, og bruger bagepapir under.
- brødet bages til det er gyldent og lyder hult når man banker på undersiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar