26. jul. 2012

Marmelade med brombær, morbær og blåbær

Det er marmeladesæson! Jeg er ikke selv den store spiser af marmelade, men hvis det endelig skal være, skal det helst være hjemmelavet og ikke for sødt. Jeg tror man ofte forbinder det at lave marmelade med at være tidskrævende og noget svineri, men det er det jo i virkeligheden slet ikke. I dag lavede jeg mig en lille portion marmelade da jeg skal til noget vin-oste-halløj med nogle veninder i morgen, og tænkte det ville være rart med lidt sommerbær til.
Marmeladen lavede jeg af morbær fra et træ i mine forældres have, og en pose med brombær og blåbær på frost. Jeg brugte 400 g bær og 200 g sukker. Dette bragte jeg i kog i en gryde, hvorefter jeg tilsatte saften fra en lime, da jeg foretrækker at marmeladen ikke er alt for sød.
Da dette havde kogt i en 10 min tog jeg det af varmen, tilsatte 3 teskeer geleringspulver til marmelade, bragte det i kog igen i 1 minut og så var det færdigt. Ret nemt! Glassene gjorde jeg klar ved at skolde og skylle med atamon.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar