5. aug. 2012

Mad mekka til 2 * 60 års fødselsdag

I går fejrede mine forældre deres 60 års fødselsdag, og som altid når min familie samles betyder fest; MAD. Igennem årene har vi holdt mange fester. 6 børn i en familie giver mange konfirmationer, dåb, bryllupper, fødselsdage, dimissionsfester osv. 
Vi plejer at lave al maden selv i fællesskab, og jeg husker kun at det har været rigtigt lækkert og har fungeret godt (vi snakker ikke om dengang mine forældre valgte at tilberede og servere 40 fasaner fra bunden til min søsters barnedåb - den beslutning skulle de måske have overvejet lidt længere...). Men som noget nyt havde de bestilt maden udefra - hos Hans Beck Thomsen, der er chefkok på Café Stranden ved Henne Strand (denne fætter http://www.nordicchallenge.dk/dansk/nordic-challenge/kokkekonsulenterne/hans-beck-thomsen.aspx ). 
Temaet var nordisk mad, med lokale øko råvarer fra vestjylland, så den stod bl.a. på vesterhavsrejer, lakseroser, kalvetartar med vagtleæg, porchetta, bær-trifli og creme brülee - dertil supplerede vi med lidt brød og noget konfekt til kaffen. Det var vildt lækkert og en dejlig harmonisk sammensat menu. Her er lidt billeder fra mad-mekkaet














Ingen kommentarer:

Send en kommentar